Henne Strand

Henne Strand - mere end brede, hvide strande

Outrup Golfbane ligger blot 10 km fra Henne Strand. Det er en af Vestkystens perler, her er alt hvad der skal til en god ferie.

Ud i naturen - strand, hav, klitter, skov og fugle. Kun 150 km fra den tyske grænse og direkte ved Vestkysten ligger ferieparadiset Henne Strand.
Her finder I en af Europas smukkeste, hvide og brede sandstrande, som omgivet af skiftende, maleriske kystlandskaber med de karakteristiske klitter, der når langt ind i landet, er indbegrebet af ferie i Danmark.

Længere inde i landet er hedelandskabet med skov og krat som skabt til lange gåture. Og så er Henne Strand et mekka for mange forskellige slags fugle. Tag en tur til marskområdet syd for Blåvand, eller Tipperne syd for Ringkøbing Fjord. Det er en god måde at få luftet kikkerten og samlet appetit og nye kræfter på.

En by og strand med masser af aktiviteter
 
Henne by oser og syder af ferieliv og aktivitet.
Her kan I slappe af blandt kreative og spændende kunsthåndværkere, lysestøberier, glaspustere, ravsliberier og antikvitetsforretninger og nyde et godt måltid mad på badebyens caféer og restauranter.

Når batterierne igen er ladet opi jeres sommerhus og skal omsættes til ny energi, byder Henne Strand på svømmehal, tennisbaner, cykel- og hesteudlejning og minigolf.

 Kendte forlystelser og attraktioner
 
Nogle af Danmarks mest kendte forlystelser ligger lige i nærheden af Henne Strand
LEGOLAND® er en sikker vinder hos alle familiens medlemmer, men også Sommerland SYD i Tinglev og Rømø Sommerland kan gøre smilet endnu større hos såvel stor som lille!

Kunst, kultur og historie - besøg vort kontor og få meget mere at vide! Vikinge-, fiskeri-, søfarts-, rav- og økomuseum - den vestjyske kulturskat er ikke til at komme uden om.

Alt i vand
 
Henne har vand til det hele
Langs havet og fjordene ved Ringkøbing finder windsurferne nogle af Europas bedste forhold.

Inde på de brede, flade sandstrækninger er forholdene til al slags strandsport optimale. F.eks. drageflyvning, beachvolley, fodbold og petanque.

For lystfiskerne er vandløbene mod havet en god mulighed for at fange ørreder, stalling, ål og laks. Er det derimod havet, der trækker, kan I være med til at pilke torsk fra en fiskekutter
 

Læs mere om Henne Strand her: hennestrand.org       henne-strand.dk